Lundshøjvej 24, 8270 Højbjerg
Begge huse er solgt
Vi opfører to huse på Lundshøjvej 24, 8270 Højbjerg. Husene er på hver 148 m2 + carport og får eget matrikelnummer.
Bo på en dejlig stille villavej kun få km fra Århus Centrum, med alle fornødenheder lige om hjørnet uden at være generet af det. Grunden er beliggende i det dejlige Højbjerg/Holme med Viby Torv i umiddelbar nærhed. Området er præget af fred og idyl med mange grønne haver og grunden er beliggende højt, så man får udsigt over området fra de to franske altaner. Der er tale om en absolut sjældenhed, da området er udbygget og man skal rive huse ned for at kunne bygge nyt. Vi har måtte rive et hus ned for at kunne opføre disse to huse.
Der er tale om huse i absolut topkvalitet og til en pris på kun kr. 3.500.000, for et hus i cykelafstand til Århus Centrum. Hvorfor købe et gammelt brugt hus, når man i dette ældre charmerende område med æbletræer og sågar et par bindingsværkshuse kan flytte til et nyt lækkert tidssvarende hus, med alt tænkeligt lige fra gulvvarme til ”Walk-in Closet”, to lækre badeværelser – det ene direkte i forbindelse med soveværelset. Der er to børneværelser – det ene værelse med hems. Huset er indrettet sådan, at der er en børneafdeling og en voksenafdeling – hvert med sit eget badeværelse. Husene er bygget efter de nyeste varme- og kvalitetskrav hvilket sparer på forbruget – der er mange penge at spare på forbruget ved køb af et nyt hus. Lavenergivinduerne er fra Velfac og udført i træ/alu så der er ingen vedligeholdelse af vinduerne. Ydervæggene er vandskuret i hvid.
Der er utroligt lyst i huset og der er fantastisk højt til loftet hvilket giver en luftig og rar fornemmelse. Huset er en absolut ener i design og kvalitet. Der monteres HTH køkken og badeværelseselementer og der leveres alt i hårde hvidevarer fra Siemens. Emhætten har LCD-skærm og internetadgang, så man kan hente opskrifter imens man koger – der mangler ikke noget.
Hvis De ønsker et nyt og absolut specielt hus bygget af markedets bedste materialer, så har De her chancen for at flytte i et nyt hus i Århus – som kan betales! Der er tale om et perfekt hus i perfekte omgivelser.
Klik her for at se projekt lundshoejvej
|